Psykologberedskabet møder ofte omsorgstræthed hos Howdy-brugere i omsorgsfag.
Når Howdys psykologer taler med medarbejdere i omsorgsfag, er omsorgstræthed ofte et tema.
Medarbejderne oplever i disse år effekterne af, at der er færre ressourcer til at løse stadig mere komplekse opgaver. Mange steder skal man løbe hurtigere end tidligere, og der er samtidig kommet flere krav til dokumentation og større fokus på at undgå fejl. Det er ikke så underligt, at det sætter sine spor rundt omkring på arbejdspladserne.
Faktaboks
Omsorgsfag
Betegnelsen omsorgsfag dækker traditionelt over de professioner, hvor man til daglig yder omsorg for andre mennesker som en del af sit arbejde. Det kan fx være sygeplejersker, læger, SOSU-assistenter samt -hjælpere, pædagoger, hjemmehjælpere, psykologer og socialrådgivere. I andre fag er empati og omsorg dog også en særlig vigtig del af arbejdet. Det kan fx være lærere, politifolk, ambulancereddere og sagsbehandlere.
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet
Høje følelsesmæssige krav indebærer at man har daglig kontakt med andre, hvor der stilles store krav til ens indlevelsesevne, evnen til at rumme andres følelser og samtidig håndtere eller skjule ens egne følelser og tilpasse ens kommunikation og adfærd til de mennesker, man arbejder med.
Omsorgstræthed
Omsorgstræthed kommer fra det engelske udtryk compassion fatigue, som blev beskrevet første gang i 1995 af den amerikanske professor i psykologi, Charles Figley. Omsorgstræthed er en tilstand, hvor man, grundet langvarigt arbejde med andre menneskers lidelse, selv oplever en fysisk og følelsesmæssig udmatning.
Hvorfor løber man tør for omsorg?
Når man vælger at arbejde med sundhed, omsorg og socialt arbejde, er det ofte fordi man naturligt er et meget omsorgsfuldt og samvittighedsfuldt menneske. Det giver virkelig mening i livet at bruge sit arbejdsliv på at hjælpe andre, når de har allermest brug for det. Men mange tænker ikke over, at omsorg og empati ikke er en ubegrænset ressource. Og så kan ens store, varme hjerte faktisk ende med at blive en akilleshæl.
I omsorgsarbejde er der det, man i arbejdsmiljø-sprog kalder for høje følelsesmæssige krav (se faktaboks). Når man er empatisk og yder omsorg for andre, sætter man sig til en vis grad i den andens sted. Man bruger sig selv som menneske i sit arbejde på en helt anden måde end i mange andre typer jobs. Og det kræver, at man som menneske og medarbejder selv modtager omsorg og støtte. Fra sig selv, sine nærmeste, sin ledelse og kollegaer.
Når der er travlt og stigende krav til den mængde omsorg, der skal leveres i løbet af en arbejdsdag, kan man opleve, at man ikke længere har omsorg nok at give af. Der er mange steder ikke nok muligheder for at medarbejderne kan få fyldt omsorgs-tanken op tilstrækkeligt op igen.
Hvordan føles det at være omsorgstræt?
Ofte opdager man det først, når omsorgs-tanken er ved at være helt tom. Man mærker måske, at der ikke er meget at give af, når man kommer hjem fra arbejde. Måske man trækker sig fra sociale sammenhænge, fordi man faktisk ikke kan rumme flere mennesker.
Nogle oplever at blive distancerede og måske endda lidt kyniske på deres arbejde og i deres omgang med kollegaer, simpelthen for at beskytte sig selv mod overbelastning. Det varme hjerte må køle sig ned for en stund for ikke at brænde ud.
Andre bliver overinvolverede og tænker at de må gøre sig endnu mere umage, strække sig endnu længere, for patienterne, børnene eller borgerne har jo brug for mig. Man tager måske en ekstra patient, har svært ved at afslutte samtaler til tiden eller ender med at arbejde over de fleste dage.
Begge disse reaktionsmønstre er tegn på, at der skal tages handling.
Det er ledelsens opgave at sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø
I arbejdsmiljølovgivningen er det fastslået, at det er arbejdspladsens ansvar at sikre et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Det er særligt vigtigt i omsorgsfag, netop fordi der stilles meget høje følelsesmæssige krav til medarbejderne. Høje følelsesmæssige krav er en kendt risikofaktor for det psykiske arbejdsmiljø og er en hyppig årsag til sygefravær. Derfor er det vigtigt at forebygge på enhver arbejdsplads, hvor omsorg for andre mennesker er en del af arbejdsopgaven. Det er vigtigt, fordi det er med til at fastholde dygtige, samvittighedsfulde og engagerede medarbejdere på arbejdspladsen. Særligt i en tid, hvor der er stor rift om sygeplejersker, læger, pædagoger og andre omsorgs-arbejdere på arbejdsmarkedet.
Du kan som leder skabe bedre rammer omkring medarbejdernes omsorgs-ressourcer på flere måder:
Balancér krav og kræfter
Det løbende arbejde med at sikre en god ressourcefordeling, så ingen medarbejdere overbelastes med opgaver, er afgørende.
Vær opmærksom på nye og unge medarbejdere
Nyansatte og særligt unge, nyuddannede medarbejdere skal sikres en grundig introduktionsperiode. Ansvarsområder pålægges i takt med at medarbejderen føler sig klar til det.
Supervision er ikke en luksus, men en del af arbejdet
Der skal sikres fast supervision på arbejdsopgaverne, dels for at sikre medarbejdernes fortløbende læring, dels for at fange tidlige tegn på omsorgstræthed. Det koster måske ressourcer, men faldende produktivitet, sygemeldinger og opsigelser koster endnu mere.
Skab en rummelig kultur
Skab en kultur, hvor der tales åbent om omsorg som en begrænset ressource. Det skal være tilladt at udtrykke, når man som medarbejder er ved at løbe tør for empati, før det er for sent. Omsorgstræthed bør ikke være et tabu. Del eventuelt denne artikel med dine medarbejdere og spørg ind til deres erfaringer.
Hav fokus på den psykologiske tryghed i medarbejdergruppen. Sørg for, at det er tilladt at lave fejl. Der vil altid ske fejl, men hvis det er tilladt at tale højt om, kan man bedre lære af fejlene og forebygge nye fejl i fremtiden.
Opsøg viden eller videreuddannelse om psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af omsorgstræthed.
Vær tydelig omkring dine forventninger
Tal med dine medarbejdere omkring dine forventninger som leder til deres arbejdsindsats og spørg ind til deres egne forventninger. Ofte vil samvittighedsfulde medarbejdere have meget høje forventninger til dem selv. Nogle vil endda være selvkritiske, når det ikke er muligt at yde den nødvendige omsorg, også selvom det skyldes de helt strukturelle rammer for arbejdet.
I længden er det bedre at levere 90 % stabilt end at brænde ud på at forsøge at levere 110 % hele tiden. Det er både i arbejdspladsens og i den enkelte medarbejders interesse. Så vær tydelig omkring hvornår dine medarbejdere gør det godt nok.
Anerkendelse er vigtigt
Husk ofte at anerkende og rose dine medarbejdere for deres indsats. Både i det daglige og når dine medarbejdere har ydet en særlig indsats. Det koster ikke noget, men er meget værd for den enkelte.
Pas godt på dig selv som leder
Som leder kan du også føle dig drænet på omsorgs-kontoen. Dit arbejde indebærer jo både at værne om dine medarbejdere OG om de mennesker, de hver dag hjælper. Vær derfor også opmærksom på dine egne reaktioner og behov. Sørg for at prioritere din egen selvomsorg.
Opsøg sparring med dine lederkollegaer. Overvej om det kunne hjælpe dig med leder-coaching.
Hvad kan jeg gøre for passe på mine egne omsorgs-ressourcer?
Selvom det er arbejdspladsens ansvar at sikre et godt psykiske arbejdsmiljø, der ikke udsætter medarbejderne for risikoen for omsorgstræthed, er der stadig ting, du selv kan gøre for at forebygge det. Tænk på omsorg som noget, du har en vis mængde af. Du bruger af omsorgen i løbet af arbejdsdagen og så er det vigtigt at tanke op på omsorg for at have nok at give af.
Tal med din leder
Lad din leder vide, hvis du oplever noget, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Enten generelt eller for dig selv. Det giver din leder mulighed for at handle på det.
Tal med din leder, hvis du mærker tegn på omsorgstræthed. Jo før det tages op, jo nemmere er det at gøre noget ved.
Vær bevidst om, hvad der ligger uden for din kontrolsfære
Husk på, at det ikke er dit personlige ansvar, at rammerne for dit arbejde ikke altid er optimale. Overvej hvad du selv har indflydelse på og hvad der er uden for din kontrolsfære. Tag kun ansvar for det, du selv har indflydelse på.
Supervision
Hvis der ikke er fastlagt supervision, så bed om at få det sat i værk.
Social støtte og godt kollegaskab
Tal med dine kollegaer om omsorg som en begrænset ressource. Spørg ind til hinandens omsorgs-kapacitet og støt hinanden i hverdagen.
Vær opmærksom på om din indre stemme er støttende eller kritisk
Hvis du føler dig utilstrækkelig på arbejdet, hvordan taler du så til dig selv om det? Er du mest støttende over for dig selv eller mest selvkritisk? Ville du bruge præcis de samme ord over for din kollega? Hvis svaret er nej, er du nok for selvkritisk. Det er mere udbredt, end man lige går og tror. Men vi motiverer ikke os selv særlig godt med kritik.
Husk at omsorgstræthed ikke skyldes personlige svagheder eller mangler. Det er en erhvervsrisiko, når der er høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Skam dig ikke over at mærke følelsesmæssige reaktioner på dit arbejde. Se det som et tegn på at du er et empatisk menneske, hvilket jo er en klar styrke.
Selvomsorg er nødvendigt for at kunne yde omsorg for andre
Selvomsorg er bydende nødvendigt for at man kan yde god omsorg for andre. Både for dig, der er leder og dig, der er medarbejder. Det er du sikkert allerede helt med på og teoretisk set enig i. Det er jo det her med den berømte iltmaske, som man selv skal tage på, før man hjælper andre. Men hvordan ser det rent faktisk ud lige nu i dit daglige liv? Er det noget, du prioriterer, eller vælger du først og fremmest at drage omsorg for andre?
Du er mest ansvarlig over for din arbejdsplads, dine kollegaer og dine nærmeste, når du sørger for at tage ansvar for dine egne behov og drage omsorg for dig selv.
Selvomsorg ser forskelligt ud fra person til person. Lad dig inspirere af forslagene herunder. Ros dig selv for det, du allerede gør. Og vælg en ny ting, du kan afprøve allerede i dag.
Vær din egen bedste ven
Ret dine veludviklede evner til omsorg imod dig selv. Tænk på, hvordan du i hverdagen behandler andre mennesker omsorgsfuldt - på arbejde og også dine bedste venner, din partner, dine børn eller dine kæledyr. Du fortjener selv samme omsorg. Vær mod dig selv, som du er mod dem du holder af. Det indebærer at lytte til dine egne behov og at være accepterende over for dig selv, når du oplever svære øjeblikke.
Respektér dine behov
Gør det til en vane at spørge dig selv hver dag: “Hvad har jeg brug for lige nu?”. Lyt til svaret og tag hånd om dit behov.
Tag også dine basale fysiske behov alvorligt.
Det gælder både mad, drikke, toiletbesøg, luft til hovedet, kontakt med kollegaer og tid for dig selv.
Meditation kan hjælpe dig til at lytte bedre efter dine behov
Meditation er for mange et meget virkningsfuldt redskab til at lytte bedre til kroppens og sindets behov. Bare fem minutter er bedre end ingenting. Der findes mange apps og videoer, der kan lære dig det helt fra bunden.
Glem ikke pauserne
Mange har en tendens til at springe over pauserne i løbet af arbejdsdagen. Men pauser er vigtige for at kunne arbejde godt gennem en hel arbejdsdag. Bare 2 minutters pause er bedre end ingenting. Er den bedste pause for dig alene eller med andre? Udenfor eller indenfor?
Lav en god overgang mellem arbejde og fritid
Skab dig et godt ritual ved overgangen fra arbejde til fritid, der hjælper dig til at lade arbejdet blive på arbejdet. Tag eksempelvis en rolig stund for dig selv, træk vejret ned i maven nogle gange og find tre ting, du klarede godt i løbet af arbejdsdagen.
Husk at du er et helt menneske, ikke kun arbejdskraft
Ofte har mennesker i omsorgsfag meget identitet bundet op på deres arbejde. Men for at arbejdet ikke skal komme til at fylde alt, er det vigtigt også at dyrke andre sider af sig selv. Husk derfor at gøre ting i din fritid, som fremelsker andre sider af dig som menneske og som lader dig op. For mange mennesker er det tid i naturen, bevægelse, præstationsfrit samvær med andre eller kreative projekter.
Howdy hjælper medarbejdere og ledere i omsorgsfag med at forebygge omsorgstræthed
Hos Howdy er vi stolte af at være med til at passe på dem, der passer på andre. Med de løbende trivselsmålinger er vi med til at minde medarbejderne om også at være opmærksomme på deres egen trivsel. Vi ønsker at man taler mere om trivsel på arbejdspladserne og på ledelsesgangene. Vi oplever at det giver rigtig god mening for de hospitaler og kommuner, vi samarbejder med.
Artiklen er skrevet af chefpsykolog i Howdy, Mette Nørgaard Nielsen