Vi har alle forskellige mål og ambitioner igennem livet. På tværs af disse søger alle mennesker utvivlsomt ét formål: Lykke. Det bliver derfor en bekymring, når vi ikke er lykkelige på arbejdspladsen; et rum hvor vi bruger det meste af vores tid.
Efter ankomsten af covid-19 har der været en revolution i trivsel på arbejdspladsen. Arbejdsgivere søger efter metoder til at hjælpe ansatte med problemstillinger som udbrændthed, stress, angst og depression - men ansattes mentale trivsel forbliver en vedvarende bekymring på arbejdspladsen.
Følgende er resultater fra det amerikansk-britiske konsulentfirma WTW, der spurgte mere end 300 amerikanske arbejdsgivere med over 100 ansatte i en nylig undersøgelse om deres forventninger for det følgende år:
- 86 procent af arbejdsgivere sagde mentalt helbred, stress og udbrændthed fortsat var en prioritet.
- 49 procent havde imidlertid ikke formuleret en trivselsstrategi på arbejdspladsen.
Som organisation kæmper I muligvis med at definere jeres trivselsstrategi eller måske ser I ikke de rigtige resultater af den strategi, der allerede er lagt. Måske er I er usikre på, om jeres ansatte egentlig drager nytte af de initiativer, I har foretaget for at forbedre trivsel på arbejdspladsen.
Igennem denne artikel giver vi jer indsigt, der skal hjælpe jer med at skabe en bæredygtig kultur omkring trivsel i jeres organisation. I vil også få tips til hvordan I kan forbedre trivselsstrategier, der allerede er implementeret.
Hvad er trivsel på arbejdspladsen?
For Peter Richter, chefpsykolog i Howdy, er definitionen af trivsel på arbejdspladsen at man klarer sine opgaver med en positiv og tilfredsstillende følelse.
“Det betyder, at ansatte bør føle, at deres arbejde gør en positive forskel for deres firma, og at de er stolte over det arbejde, de udfører,” siger Richter. ”Alt sammen uden en følelse af bekymring eller skyldfølelse.”
Det er kun muligt, når kravene der stilles til dem er afbalancerede. Det vil sige, at arbejdet ikke er for enkelt, men kan engagere og udfordre de ansatte.
Hvad er nøglen til trivsel på arbejdspladsen?
Mennesker har forskellige ønsker og behov. Nøglen til god trivsel er ofte, at arbejdsgivere er opmærksomme på disse forskelle.
Lad os tage et par eksempler:
Da pandemien gjorde sit indtog, blev det hybride arbejde en del af manges hverdag. Siden da har mange fortsat med den nye måde at arbejde på. Det skaber fleksibilitet i arbejdsdagene, skærer ned på transport/pendling og giver mere kvalitetstid sammen med familie og venner. Dog viser en nylig rapport fra World Economic Forum , at den hybride arbejdsmodel er mere stressende for kvinder, der føler sig udelukket fra vigtige møder og beslutninger i deres organisation.
På samme måde kan det - afhængigt af jeres ansattes personlighedstyper - være at de foretrækker en struktureret arbejdsdag, hvor deres arbejdsopgaver er lagt klart ud. Andre trives muligvis bedre i et miljø, hvor de selv har mulighed for at sætte deres tempo.
“Du er nødt til at behandle folk lige, men også forskelligt” siger Richter. Fordi betydningen af trivsel er varierende fra person til person.
Andre nøgleord til god trivsel på arbejdspladsen er anerkendelse, kritisk feedback og kommunikation imellem arbejdsgiver og ansat med henblik på at udføre deres respektive roller.
“Tillid er også et vigtigt element for trivsel,” siger Richter. “Det vil sige, at ansatte ikke blot har tillid til at alle udfører deres opgaver, men at de også har tillid til, man bakker hinanden op i hårde tider.
Hvordan kan du forbedre trivsel på arbejdspladsen?
I Deloittes Global 2021 Millennial and Gen Z survey svarede respondenterne, at de oplevede forøget stress og angst på arbejdet, men de var tilbageholdende med at udtrykke disse udfordringer – omkring 6 ud af 10 fortalte ikke deres leder, hvordan de havde det.
“En stor udfordring på arbejdspladsen ligger i åben og ærlig dialog imellem kollegaer,” siger Richter. ”Hvor alle siger deres mening uden frygt, og i vished om at ledelsen vil hjælpe med det, man kæmper med. Der er nødt til at være en følelse af psykologisk tryghed.”
Som organisation kan det være at du investerer i dit personales sundhed og trivsel igennem app’s med mindfulness, eller løbende målinger og undersøgelser. Dog kan resultatorienteret og bæredygtig forandring kun ske, når der forekommer en reel ændring af kulturen. Det indebærer, at man iværksætter samtaler, der udfordrer tabuer omkring mental sundhed.
Det begynder med at ledelsen tager ansvar for at ændre fordomsfulde meningsdannelser omkring mental sundhed i deres organisationer.
Hvorfor er trivsel på arbejdspladsen så vigtigt?
“Fra et menneskeligt perspektiv er trivsel vigtigt, fordi vi kun har et liv,” siger Richter. ”Så det skal være et godt et.”
EU tager skridt mod at skifte til en “trivselsøkonomi”. I stedet for at fremme økonomisk vækst igennem begreber som BNP, sætter en trivselsøkonomi fokus på de ting, der virkelig betyder noget: Vores sundhed, natur, uddannelse og samfund.
Ifølge WHOer den estimerede omkostning for depression og angst i den globale økonomi 1 milliard USD årligt i tabt produktivitet.
Når de ansatte er stressede, bruger de længere tid på at klare opgaver, og er mere tilbøjelige til at lave fejl.
Glade ansatte, der føler de støttes af ledelsen, er langt mere fokuserede på deres arbejde og villige til at arbejde hårdere for deres organisation.
Hvordan måler man trivsel på arbejdspladsen?
“Hvis du ikke kan måle det, kan du ikke forbedre det.”
Dette velkendte citat indenfor virksomhedsledelse gælder lige så meget for trivslen på arbejdspladsen, som det gør for salg og andre vækstmål i jeres organisation.
For Peter Richter er de to mest håndgribelige indikationer på god trivsel på arbejdspladsen færre sygedage og en højere fastholdelse af personale i ledelsespositioner.
Hvis jeres organisation ikke ser positive resultater på disse områder, har jeres ansatte muligvis vanskeligt ved at kommunikere bekymringer omkring deres mentale sundhed til jer.
En spørgeundersøgelse fra Joblist sidste år viste at ansatte med fjernarbejde i gennemsnit gik 6,1 dage uden at tale med ledelsen og 5,4 dage uden at tale med deres kollegaer, hvilket anses for lang tid.
Undersøgelsen pointerede desuden, at ansatte på distancen kunne føle sig overset, og var mere tilbøjelige til at opleve udbrændthed, samt følelsen af utilstrækkelighed/ tvivl på egne evner og ensomhed.
Det kan være vanskeligt selv at skulle håndtere jeres personales sundhed og trivsel, og i Howdy ønsker vi at støtte jeres organisations trivsel på den lange bane. Vores algoritmer leverer digitale målinger, der – helt anonymt - identificerer dem, der har behov for hjælp, og vores beredskab leverer uvurderlig støtte. Alt sammen noget der hjælper med at forbedre trivslen i jeres virksomhed. Se vores trivselsplaner her.
Artiklen er skrevet af Payal Mohta - Journalist