ISAE 3000 Type II

Blåstempling af GDPR-compliance

Howdy’s årlige erklæring omhandlende organisatorisk og teknisk sikkerhed er netop færdigrevideret af PWC - vores eksterne revisionspartner. Vores sikkerhedserklæring er en ISAE 3000 Type II erklæring. Det betyder, at du kan være tryg i vores processer, kvalitetsfokus samt overholdelse af nuværende og fremtidige lovkrav i forhold til databehandling.

CEO i Howdy, Rasmus Hartung, udtaler: ”I Howdy arbejder vi dagligt med personfølsomme data. Vi varetager mange forskellige opgaver lige fra håndtering af kontaktdata på en sikker måde til behandling af dybt fortrolige samtaler i vores beredskaber. Uanset på hvilket niveau vi håndterer personfølsomme data, skal vores kunder og vores kunders medarbejdere føle sig sikker på, at der bliver passet godt på deres data. Derfor underlægger vi os en årlig 3. parts kontrol af vores IT- og organisatoriske sikkerhedsprocedurer, så alle kan se, at vi gør som vi siger vi gør. Den sikkerhedskontrol ville jeg selv sætte pris på, så det tænker jeg at andre også gør.”