LinkedIn image
Træt Mand Men's Health

Ny teknologi styrker mænds sundhed

Mænd og kvinder oplever i løbet af et almindeligt liv gennemsnitligt lige mange psykiske og mentale udfordringer. Til gengæld er mænd traditionelt set dårlige til at bede om hjælp, hvilket betyder et både kortere og sværere liv, end når man sammenligner med kvinders livslængde og livskvalitet. Den statistik er – med ny teknologi - heldigvis under forandring. 

Ifølge ”Forum for Mænds Sundhed ” som forsker i danske mænds trivsel, lever danske mænd 3-13 år kortere end danske kvinder. Og de er også mere ramt af alvorlige sygdomme. Dette skyldes fx, at mændene opdager sygdomme for sent, og at sundhedsvæsenet ikke er opmærksomme på mændenes særlige behov. Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er i behandling for det. 

Det skal gøres nemt og tilgængeligt 

For at få mænd til at agere på signalerne, er det essentielt at de på en enkelt og let tilgængelig måde har mulighed for få hjælp. Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet, siger 1. december i P1:

”Vi ved at det er sværere for mænd at bede om hjælp. Når man opsøger mændene på nogle nye måder og via nye metoder end vi plejer, så kan det faktisk godt lykkes at få dem til at gå til psykolog. Rigtig mange mænd har svært ved at få formuleret for sig selv at sådan som de har det, er noget man skal have hjælp til. Herudover ved vi at mænd har sværere ved at bede om hjælp. Lige i det her tilfælde er det vigtig at der er en nem online tilgang til hjælp. Det skal være hurtigt og let tilgængeligt, og så man også have nogle der stiller nogle spørgsmål omkring hvordan man har det på nogle gode konkrete måder.”

Ny teknologi får mænd til at agere

Med en proaktiv sundheds app, der ligger 24/7 tilgængelige i den telefon de fleste af os bærer rundt i lommen, og med en spørgeramme som er enkel og effektiv, lykkes det i dag tidligere at fange mænd der har det skidt og dermed at hjælpe dem. Ved at opsøge mændene på nye måder, viser statistikken nemlig, at de i lige så høj grad som kvinder – det vil sige i halvdelen af tilfældene - står for efterspørgslen af at gerne ville tale med en psykolog om deres trivsel her og nu.

Howdy er kort for ”How do you do” og er funderet i WHOs spørgeramme om trivsel, der er den mest brugte spørgeramme internationalt. Det er fem spørgsmål, der tager cirka 30 sekunder at besvare og indikerer om du trives eller ej. Hvis personen ikke trives, bliver vedkommende ringet op af en Howdy’s psykologer, der er specialiseret i at rådgive her og nu til en bedre trivsel og evt. iværksætte yderligere tiltag, der sikrer en bedre og mere bæredygtig trivsel på sigt. 

Chefpsykolog i Howdy, Peter Richter, siger: "Der kan være mange grunde til at mænd ikke rækker ud efter hjælp lige så ofte som kvinder gør, men når de bruger vores app, får de det der ’kammeratlige puf’ til at snakke med en af vores psykologer. Vi hører ofte i slutningen af samtalen, at de egentlig ikke syntes det var nødvendigt at snakke med os inden vi ringede, men nu hvor de har haft samtalen med os, så er de faktisk glade for at de fik sat ord på det de går og tumler med indvendigt. Det er chefpsykologens opfattelse, at mænd overordnet set, gerne vil være dem der fikser og løser ting og derfor ikke mener andre skal fikse det for dem, men de lærer gennem vores samtaler, at de stadig selv skal ’fikse det’ men at det kan være hjælpsomt at få inspiration og sparring med os, til at skabe deres egen løsning på at få en bedre trivsel.”

 

For yderligere kontakt:

Gunnar Brabrand
Howdy
Tlf: 5171 7703
Email: gbr@howdy.care

Andre artikler inden for denne kategori