Howdy-appen har fået stor ros for sin enkelthed og evnen til at få brugerne til at stoppe op og reflektere. En feedback, der går igen, er dog ønsket fra brugerne om at få ”lidt mere”.
Det har vi selvfølgelig lyttet til og efter en længere udviklingsproces er vi glade for at vores app nu er blevet opdateret til version 3.0 med et nyt moderne visuelt udtryk, flere funktioner og et meget mere brugervenligt interface.
Appen sendes ud til både iOS og Android-brugere. Download den nye app her.
CEO: “Appen har fået et løft både visuelt og funktionelt”
CEO i Howdy, Rasmus Hartung, er meget tilfreds med at det er lykkedes at få både design og funktionalitet til at gå op i en højere enhed:
”Den nye app har helt sikkert fået et meget mere moderne udtryk både i forhold til design og funktionalitet. Vi har i den grad løftet det grafiske udtryk, og forsøgt at gøre det dels nemt at besvare de spørgsmål vi stiller, men også at finde vej til yderligere informationer som fx tips & tricks. Og det er bare begyndelsen. Vi har mange andre features på vej, men vi starter her, og så forventer vi løbende at overraske positivt med en række nye features.”
Et fokus med den nye app har også været ikke at forstyrre brugeren mere end nødvendigt, men stadig gøre dem opmærksomme, når det er tid til at besvare de løbede trivselsspørgsmål:
”Vi skal hele tiden holde for øje, at vi ikke skal være endnu en Facebook eller Twitter, som sender påmindelser hele tiden – på den måde må vi godt være lidt kedelige, da vi ikke skal forstyrre mere end nødvendigt. For os er rettidighed og relevans to nøgleord, som vi har med i alle overvejelser vi gør, når vi bygger ny teknologi eller introducerer nye koncepter.”
Udviklingsprocessen har taget tid, men fokus har også hele tiden været på at sikre at design, funktionalitet og brugervenlighed går op i en højere enhed.
”Vi har brugt en del tid på vores design, både det visuelle, men også brugerrejsen gennem funktionerne - og så startede det hele i øvrigt på en workshop med nogle udvalgte kunder, som gerne ville hjælpe os med den nye version af Howdy-appen.”
Større brugervenlighed og mere moderne oplevelse
CTO i Howdy, Mads Dørup, er også glad for resultatet af en længere produktudvikling:
“App’en er designet med et nyt framework, hvilket giver en meget større brugervenlig og moderne oplevelse end den tidligere version af app’en. Den feedback vi har fået indtil videre er, at man får en meget mere flydende og poleret designet oplevelse når man skal besvare spørgsmål i appen, og så er der kommet flere muligheder for at se svarhistorik, modtage push-notifikationer, få flere informationer om services samt skræddersyet kommunikation fra ens arbejdsgiver.“
Vigtigste opdateringer i version 3.0 af Howdy-appen
Trivselsoverblik
Der er i den nye version af app’en kommet et større og bedre trivselsoverblik. Det er nu muligt at se alle besvarelser på de individuelle spørgsmål tilbage i tiden, se interventioner og forklaringer på besvarelserne.
Bedre guides til videre besvarelser
Det er nu gjort muligt at man bliver guidet videre til de relevante besvarelser fx Howdy Wellbeing, Howdy Body og egne skræddersyede spørgsmål, såsom arbejdstilfreds, eNPS etc. I den tidligere version af appen skulle man aktivt selv vælge de forskellige besvarelser.
Push-notifikationer
Det har altid været valgfrit for brugeren, hvordan man ønsker at blive kontaktet, når det er tid til at besvare. I den gamle app var det muligt at blive kontaktet via sms og e-mail. Det er nu blevet gjort muligt at blive kontaktet via push-notifikationer, når det er tid til at besvare appen. Det er en mere moderne måde at få notifikationer på og gøre brugeren opmærksom, når det er tid til at svare.
Redesign
Selve menu-strukturen på appen har fået et opdateret look, hvor brugerinterface har fået et mere moderne udtryk med bedre overblik, og det er blandt andet gjort muligt at se datoer for næste gang, der skal besvares.
Karrusel
Øverst i appen har vi lavet en karrusel af muligheder hvor man finder tips og tricks, info og tilbud (skræddersyet kommunikation fra din virksomhed, webinarer etc), adgang til øvelser og nyheder.