Disse Salgs- og leveringsbetingelser version DK-6.0 (”Aftalen”) er indgået på datoen angivet i Bestillingsformularen mellem Howdy ApS (CVR-nr. 35 39 55 39), Njalsgade 76, 2300 København S (”Howdy”) og ”Kunden” som angivet i Bestillingsformularen. Howdy og Kunden benævnes hver for sig en ”Part” og samlet ”Parterne”.
1.1 Virksomheden Howdy har udviklet og sælger adgang til Howdy®, en trivselsløsning, der tilbydes i abonnementsform til Kunden og dennes medarbejdere.
1.2 Formålet med Aftalen er således at regulere vilkår og betingelser for Howdy’s leverancer til Kunden, både for så vidt angår Løsningen og tillægsydelser fra Howdy.
1.3 I tillæg til Løsningen kan kunden vælge at tilkøbe tillægsydelser fra Howdy. Vilkår for tillægsydelser er beskrevet i §5.
1.4 Bestillingsformularen, Aftalen samt links refereret til i Bestillingsformularen og i Aftalen udgør det samlede aftalegrundlag.
2.1 Løsningen består af en B2B SaaS-trivselsplatform, der omfatter medarbejderrettede pulsmålinger inden for
2.2 Løsningen er modulær og Kunden vælger selv hvilke moduler (”Moduler”), der skal indgå i Løsningen. De af Kunden valgte Moduler fremgår af Bestillingsformularen og er beskrevet i flere detaljer her: https://howdy.care/dk/plans.
2.3 Der kræves en licens for hver Medarbejder, som Kunden inviterer til Løsningen og når Medarbejderne logger ind i Løsningen, vil de få mulighed for at tilgå de Moduler, som Kunden har tildelt dem.
2.4 Howdy er nærmere beskrevet her: https://howdy.care/dk/what-is-howdy/ samt på underliggende websider.
2.5 Statistikker indsamles og genereres, og leveres til Kunden via kundeportalen.
2.6Modulerne “Wellbeing” og “Body” inkluderer proaktive Response Teams, som er beskrevet i detaljer i §3.
2.7 Kunden er ansvarlig for at opdatere og vedligeholde oplysninger om fratrådte eller nye medarbejdere, samt opsætning af rapportering og anden administration via kundeportalen. Alternativt kan Kunden sende disse oplysninger som en automatisk dataintegration via Løsningens API (Application Program Interface).
2.8 Kunden er ansvarlig for at administrere lederes og HR-personales adgang til kundeportalen. Alternativt kan Kunden sende disse oplysninger som en automatisk dataintegration via Løsningens API.
2.9 Løsningen stilles til rådighed i henhold til Aftale "som det er og forefindes" og med anvendelighed til de formål, som følger af produktbeskrivelsen til hvert Modul.
2.10 Howdy er berettiget til løbende at videreudvikle og foretage tilpasninger af Løsningen.
2.11 Hvis Howdy ønsker at ophøre understøttelsen af et eller flere Moduler sker det i henhold til afsnit 4 om varighed.
3.1 Vilkår og betingelser for Response Teamets ydelser gælder kun for de Moduler Kunden har tilkøbt, som angivet i Bestillingsformularen eller ved en senere skriftlig bestilling.
3.2 Modulerne Howdy Wellbeing (medarbejdere), Howdy Body (medarbejdere) og Howdy Manager (ledere) inkluderer Response Teamets ydelser.
3.3 En sag oprettes i Howdys sagssystem, når et kontaktbehov registreres ved:
Alle tre sagstyper kan bookes OnDemand uafhængigt af et detekteret kontaktbehov.
3.4 En samtale med en medarbejder (moduler: Wellbeing eller Body) estimeres til gennemsnitlig 15 minutter, og en samtale med en leder (modul: Manager) estimeres til gennemsnitlig 30 minutter.
3.5 Response Teamet kontakter telefonisk medarbejdere (Moduler: Wellbeing eller Body), der viser behov for kontakt. Hvis en medarbejder ikke træffes ved første forsøg, vil Response Teamet gøre yderligere tre forsøg inden for de følgende to arbejdsdage (jf. §3.9). Hvis kontakt ikke opnås efter det fjerde forsøg, lukkes sagen, og hvis muligt sendes en elektronisk besked til medarbejderen med besked om, at kontakt er forsøgt. Et sådant forsøg tælles med i det samlede antal tilgængelige opkald.
3.6 Ledere (Modul: Manager) hvis team scorer lavt på den gennemsnitlige trivselsmåling, kontaktes via e-mail med tilbud om at booke en samtale med Response Teamet. Hvis en leder vælger ikke at booke samtalen annulleres sagen ved månedsudløb. En gennemført samtale eller en booket samtale uden lederens fremmøde tælles med i det samlede antal tilgængelige opkald. En annulleret samtale tælles ikke med.
3.7 Såfremt antallet af opkald i abonnementsperioden overstiger 30% af antallet af Kundens tilmeldte medarbejdere (30% for hver af de respektive moduler Wellbeing og Body), kontakter Howdy straks Kunden skriftligt med henblik på afholdelse af et møde, hvor der tages stilling til det videre forløb. Beslutning herom skal tages senest 1 uge fra Howdys afgivelse af anmodning om et møde. Howdys pligt til at levere Beredskabet sættes i bero, indtil Kunden har truffet beslutning om en af følgende valgmuligheder (eller anden aftale indgås mellem Kunden og Howdy):
3.8 Response Teamet har åbent mandag til torsdag fra kl. 08:00 til 20:00 og fredag fra kl. 08:00 til 16:00, eksklusive danske helligdage, Grundlovsdag, juleaften og nytårsdag. Nationale åbningstider uden for Danmark kan gælde afhængigt af Response Teamets placering.
3.9 Efter Kundens anmodning er Howdy forpligtet til at dokumentere, at mere end 30% af medarbejderne falder i kategorien, der har behov for at benytte Response Teamets ydelser målt i antallet af opkald og forgæves opkald. Sådan dokumentation kan kun indsamles af en uafhængig tredjepart (statsautoriseret revisor eller advokat), som efter indgåelse af relevante fortrolighedsaftaler får tilladelse til at verificere antallet af oprettede sager. Kunden afholder omkostningerne hertil.
4.1 Det initielle køb foretages via Bestillingsformularen, som skal indeholde de påkrævede oplysninger.
4.2 Abonnementsperioden starter på Start Datoen angivet i Bestillingsformularen, og løber i 12 måneder, hvorefter den automatisk fornyes for en ny 12-måneders abonnementsperiode (“Fornyelsesdatoen”). Dette gentages i de efterfølgende år indtil opsigelse af Aftalen.
4.3 Alle licenskøb vil blive tilpasset Fornyelsesdatoen, og ekstra køb i løbet af året vil blive justeret i forhold til den resterende periode (f.eks. vil en restperiode på 3 måneder udløse en fakturering på 3/12 * pris).
4.4 Den samlede licenssaldo kan ikke blive negativ og vil automatisk udløse et nyt indkøb den 1. i den følgende måned for den resterende periode frem til Fornyelsesdatoen.
4.5 En reduktion i antallet af licenser kan kun ske én gang årligt og senest 45 dage før Fornyelsesdatoen. På dette tidspunkt (Fornyelsesdato minus 45 dage) fastsættes det nye minimumsantal licenser, som vil blive faktureret i den næste 12-måneders abonnementsperiode.
4.6 Denne aftale fortsætter, indtil Kunden opsiger den ved udløbet af en abonnementsperiode med et minimumsvarsel på 45 dage før abonnementsperiodens udløb.
5.1 Andre ydelser fra Howdy omfatter eksempelvis workshops, kick-offs, m.m.
5.2 Levering er sket ved levering af ydelsen, enten online eller ved fremmøde hos kunden. Såfremt Howdy skulle få problemer med overholdelse af det forventede leveringstidspunkt, vil dette hurtigst muligt blive meddelt kunden med angivelse af ny forventet leveringsdato. Medmindre andet skriftligt aftales påtager Howdy sig intet ansvar for eventuelle forsinkelser.
5.3 Mangler skal påberåbes straks og senest 14 dage fra leveringsdagen, idet Kunden i modsat fald mister retten til at gøre mangelindsigelse gældende overfor Howdy.
6.1 Priserne for Howdy er angivet i Bestillingsformularen. Howdy er berettiget til at ændre priserne for Howdy senest 60 dage inden udløbet af den igangværende abonnementsperiode.
6.2 Den første fakturering foretages ved underskrift af Bestillingsformularen, og herefter fakturerer Howdy Kunden for betaling for en abonnementsperiode forud for påbegyndelsen af den pågældende abonnementsperiode. Howdy fremsender faktura med en forfaldsdag på 14 dage. I tilfælde af for sen betaling er Howdy berettiget til at tilskrive renter i overensstemmelse med gældende lovgivning.
6.3 Priserne reguleres årligt i henhold til nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.
6.4 Alle priser er angivet i DKK ekskl. moms.
7.1 Howdy overholder de til enhver tid gældende regler for behandling af personoplysninger, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 (”Persondataforordningen”), som trådte i kraft den 25. maj 2018 samt den supplerende danske databeskyttelseslov, der træder i kraft senest 25. maj 2018.
7.2 Howdy fungerer som dataansvarlig og behandler data som beskrevet her: https://howdy.care/dk/help-center/data-protection/howdy-aps-as-data-controller/
7.3 Alle data indsamlet gennem Løsningen tilhører Howdy. Howdy deler statiske data på ikke personhenførbart niveau med Kunden og eventuelle samarbejdspartnere, såfremt dette er specifikt valgt til i Bestillingsformularen. Kunden har ikke ret til at få indsigt i Medarbejdernes oplysninger.
8.1 Howdy giver til Kunden og dennes angivne Medarbejdere en uoverdragelig, ikke-eksklusiv licens til at anvende Løsningen og eventuelt tilkøbte Moduler (”Licensen”) i de respektive Abonnementsperioder.
8.2 Kunden anerkender, at enhver immateriel rettighed, herunder men ikke begrænset til ophavsrettigheder, knowhow, goodwill, varemærker og øvrigt materiale, der udveksles, videreudvikles og fremkommer som led i Aftalen, skal tilhøre Howdy.
9.1 Howdy afgiver ingen garantier for Løsningens virke og effekt, herunder, men ikke begrænset til, garanti vedrørende anvendelighed til et bestemt formål, fravær af fejl og mangler og ej heller garantier for Løsningens forebyggende, sundheds- eller helbredsmæssige effekt for Medarbejderne. Howdy er ikke ansvarlig for rigtigheden af de af Medarbejderne angivne data og kan derfor ikke drages til ansvar for konsekvenser forbundet hermed.
9.2 Howdy fraskriver sig ethvert ansvar for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til omsætningstab, tab relateret til tabt eller ødelagt data m.v.
9.3 Howdy’s erstatning til Kunden er begrænset til 50% af betalingen modtaget fra Kunden for den Abonnementsperiode eller ydelse, som erstatningskravet hidrører fra.
10.1 Howdy kan frit anvende underleverandører til at opfylde Aftalen uden at dette kræver samtykke fra Kunden, medmindre dette er påkrævet efter persondataretlige regler.
10.2 Howdy kan anvende et eksternt Beredskab, og Howdy kan således til enhver tid udskifte sådan et ekstern Beredskab, såfremt det fortsat udgøres af personer med tilsvarende høj og relevant faglighed.
11.1 Parterne skal iagttage fortrolighed vedrørende Aftalen, oplysninger om Medarbejdere, erhvervshemmeligheder i henhold til markedsføringsloven og øvrige forhold, som Parterne i medfør af denne Aftale måtte få kendskab til.
11.2 Kunden giver Howdy tilladelse til at bruge Kundens navn i markedsføringsmateriale, præsentationer og på Howdy’s egen hjemmeside.
12.1 Hverken Howdy eller kunden skal anses for ansvarlig over for den anden part, for så vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger udenfor partens kontrol, og som parten ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet (herunder strejker og lockouts). Dette gælder tilsvarende for forhold hos de af Howdy anvendte underleverandører. Den part der er ramt af force majeure skal uden ugrundet ophold give modparten skriftlig besked om dette. Den part, der ikke er ramt af force majeure situationen, er berettiget til at annullere den del af leverancen der er berørt af force majeure, såfremt denne varer mere end 60 arbejdsdage.
13.1 Howdy er berettiget til at overdrage Aftalen uden samtykke fra Kunden.
13.2 Hvis en Part væsentligt eller gentagne gange misligholder denne Aftale, og sådan misligholdelse ikke afhjælpes inden for 30 dage efter modtagelse af skriftlig opfordring hertil fra den ikke-misligholdende Part, er den ikke-misligholdende Part berettiget til at opsige Aftalen med øjeblikkelig virkning.
14.1 Denne aftale erstatter tidligere aftaler indgået mellem Parterne.
14.2 Den nyeste Bestillingsformular vil til hver en tid være en del af Aftalen. Alle ændringer til Aftalen skal for at være gyldige være indgået af Parterne skriftligt.
15.1 Aftalen er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret med undtagelse af dansk rets internationale privatretlige regler om lovvalg.
15.2 Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med Aftalen, herunder tvister vedrørende Aftalens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved de danske domstole.
24-04-2025: Opdateret til version 6.0. Tidligere version kan findes her.
16-03-2023: Opdateret firmanavn fra Worklife Barometer ApS til Howdy ApS. CVR-nummer uændret.