LinkedIn image
Partner terms and conditions

For Howdy ApS

Indholdsfortegnelse

Introduktion

Disse partnervilkår og -betingelser (version DK-1.0) indgås på den dato, der er angivet i ordreformularen, mellem Howdy ApS (CVR-nr. 35 39 55 39), Njalsgade 76, 2300 København S ("Howdy") og den "partner", der er angivet i ordreformularen. Howdy og partneren benævnes hver især en "part" og samlet "parterne".

Licenserne, som Partneren videresælger til Kunden, bestilles under disse vilkår og betingelser (udover Underleverandøraftalen vedrørende Response Team Services, som parterne har underskrevet):

1. Abonnementsperiode og varighed

1.1 Det initielle køb foretages via Bestillingsformularen, som skal indeholde de påkrævede oplysninger.

1.2 Abonnementsperioden starter på Start Datoen angivet i Bestillingsformularen, og løber i 12 måneder, hvorefter den automatisk fornyes for en ny 12-måneders abonnementsperiode (“Fornyelsesdatoen”). Dette gentages i de efterfølgende år indtil opsigelse af Aftalen.

1.3 Alle licenskøb vil blive tilpasset Fornyelsesdatoen, og ekstra køb i løbet af året vil blive justeret i forhold til den resterende periode (f.eks. vil en restperiode på 3 måneder udløse en fakturering på 3/12 * pris).

1.4 Den samlede licenssaldo kan ikke blive negativ og vil automatisk udløse et nyt indkøb den 1. i den følgende måned for den resterende periode frem til Fornyelsesdatoen.

1.5 En reduktion i antallet af licenser kan kun ske én gang årligt og senest 45 dage før Fornyelsesdatoen. På dette tidspunkt (Fornyelsesdato minus 45 dage) fastsættes det nye minimumsantal licenser, som vil blive faktureret i den næste 12-måneders abonnementsperiode.

1.6 Denne aftale fortsætter, indtil Partneren eller Kunden opsiger den ved udløbet af en abonnementsperiode med et minimumsvarsel på 45 dage før abonnementsperiodens udløb.

2. Priser og betaling

2.1 Priserne for Howdy er angivet i Bestillingsformularen. Howdy er berettiget til at ændre priserne for Howdy senest 60 dage inden udløbet af den igangværende abonnementsperiode.

2.2 Den første fakturering foretages ved underskrift af Bestillingsformularen, og herefter fakturerer Howdy Partnere for betaling for en abonnementsperiode forud for påbegyndelsen af den pågældende abonnementsperiode. Howdy fremsender faktura med en forfaldsdag på 14 dage. I tilfælde af for sen betaling er Howdy berettiget til at tilskrive renter i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Partneren skal desuden sikre, at disse vilkår præsenteres for og anerkendes af kunden: Slutbrugerlicensaftale